AQUA
Der er kun én dansk musikgruppe, der har taget verden med storm som AQUA. Med 38 millioner solgte albums, 7 millioner singler og en række udødelige hits, er de Danmarks mest succesfulde band nogensinde!
Senest fyldte de både Boxen og Royal Arena i november, hvor publikum gik hjem med minder om kæmpehits som “Doctor Jones”, “Roses Are Red”, “Back To The 80’s” og selvfølgelig “Barbie Girl”.
Siden 2018 har AQUA turneret med deres otte-mands liveband, og de leverer et ægte og energifyldt show, der løfter deres ikoniske hits til nye højder!
AQUA gæstede sidst Skive Festival i 2018, kort efter deres gendannelse. Det var et legendarisk comeback – og nu er de klar til at gøre det igen! Gør jer klar til en episk tur ned ad memory lane, når AQUA overtager Skive Festival 2025!
